Leksikon om reinkarnation er det, du l\u00e6ser lige nu. Reinkarnatiopedia samler alt det vigtigste om fortidige liv \u00e9t sted: hvad reinkarnation er, hvad forskellige folkeslag tror p\u00e5, hvad forskere har fundet, hvordan regression foreg\u00e5r, og hvor du finder en specialist, der taler dit sprog.<\/p>\n
Folk husker ofte ikke projektets navn. Men de husker, at der var “et eller andet leksikon om reinkarnation”. Derfor er denne side indgangsd\u00f8ren. Herfra kommer du til alle sektioner: artikler, ordliste over begreber, b\u00f8ger og et katalog over specialister.<\/p>\n
Reinkarnation er forestillingen om, at efter kroppens d\u00f8d f\u00f8des et menneskes sj\u00e6l eller bevidsthed igen i en ny krop. Andre navne for det samme er: genf\u00f8dsel, sj\u00e6levandring. I videnskabelig og filosofisk litteratur finder man ordet “metempsykose”.<\/p>\n
Et fortidigt liv er et liv, som sj\u00e6len menes at have levet f\u00f8r det nuv\u00e6rende. Et minde om et fortidigt liv er billeder, f\u00f8lelser og viden, som en person ikke kan forklare ud fra erfaringerne i dette liv.<\/p>\n
L\u00e6s mere i artiklen hvad reinkarnation er, og hvad videnskaben ved om det og i wiki-artiklen “Reinkarnation”.<\/p>\n
Id\u00e9en om genf\u00f8dsel er en af de \u00e6ldste. Den opstod hos forskellige folkeslag uafh\u00e6ngigt af hinanden.<\/p>\n
I kristendommens og islams hovedstr\u00f8mninger er l\u00e6ren om genf\u00f8dsel ikke accepteret. Men mange troende mennesker er alligevel interesserede i emnet og stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n
Hvordan karma og genf\u00f8dsel er forbundet, kan du l\u00e6se i artiklen karma og reinkarnation.<\/p>\n
Der er ingen direkte videnskabelige beviser for reinkarnation. Men der er forskning, der seri\u00f8st har unders\u00f8gt minder om fortidige liv. Her er de tre hovedretninger.<\/p>\n
Den mest kendte forskning blev udf\u00f8rt af psykiater Ian Stevenson fra University of Virginia (USA). Siden 1960’erne rejste han verden rundt og nedskrev b\u00f8rns beretninger om fortidige liv: i Indien, Sri Lanka, Libanon, Tyrkiet, Thailand og blandt Tlingit-folket i Alaska. Han kontrollerede navne, steder og begivenheder, som b\u00f8rnene n\u00e6vnte. Hans arkiv indeholder mere end 2500 tilf\u00e6lde. Den f\u00f8rste bog var “Tyve tilf\u00e6lde, der antyder reinkarnation” (1966). I bogen “Reinkarnation og biologi” (1997) sammenlignede han b\u00f8rns moderm\u00e6rker med s\u00e5r fra afd\u00f8de mennesker, som b\u00f8rnene fortalte om.<\/p>\n
Stevensons arbejde forts\u00e6ttes af b\u00f8rne-psykiater Jim Tucker. Hans b\u00f8ger er “Livet f\u00f8r livet” og “Tilbage til livet”. Normalt begynder b\u00f8rn at tale om et fortidigt liv i alderen 2-4 \u00e5r, og omkring 6-7 \u00e5r forsvinder disse fort\u00e6llinger.<\/p>\n
L\u00e6s mere: b\u00f8rn, der husker fortidige liv.<\/p>\n
Regression er en metode, hvor en person i en afslappet tilstand, ofte ved hj\u00e6lp af hypnose, husker begivenheder fra fortiden, herunder fortidige liv. I 1970’erne udf\u00f8rte psykolog Helen Wambach gruppesessioner med mere end tusind frivillige. De fleste beskrev ikke ber\u00f8mthedernes liv, men enkle liv som b\u00f8nder og h\u00e5ndv\u00e6rkere. Regression blev bredt kendt efter psykiater Brian Weiss’ bog “Mange liv, mange mestre” (1988).<\/p>\n
L\u00e6s mere: hvad regression til fortidige liv er, hvordan en session foreg\u00e5r og wiki-artiklen “Regression til fortidige liv”.<\/p>\n
Hypnoterapeut Michael Newton (1931\u20132016) beskrev ikke fortidige liv, men hvad en person husker om tiden imellem dem. Hans b\u00f8ger er “Sj\u00e6lenes rejse” (1994) og “Sj\u00e6lens sk\u00e6bne” (2000). I dem opstod begreber, som mange kender i dag: \u00e5ndeverdenen, sj\u00e6legruppe, \u00e5ndelige vejledere. Hans elever uddannes af Newton Instituttet. Dolores Cannon (1931\u20132014) skabte sin egen hypnoseteknik, QHHT.<\/p>\n
L\u00e6s mere: Michael Newton og livet mellem livene, wiki-artikel om Michael Newton, Dolores Cannons metode.<\/p>\n
Skeptiske forskere siger: hukommelsen kan blande fantasi, l\u00e6ste b\u00f8ger, film og hints. Under hypnose kan en person “huske” noget, der ikke skete. Jeg mener, at alle b\u00f8r vide dette. Et godt leksikon lover ikke mirakler. Det viser fakta, forskning og forskellige meninger, og du drager selv dine konklusioner.<\/p>\n
Du kan huske et fortidigt liv ved hj\u00e6lp af regression. Det er lettere og roligere at g\u00f8re det med en specialist. Her er, hvad du skal g\u00f8re, trin for trin.<\/p>\n
Hvordan adskiller vores katalog sig fra skolernes hjemmesider? Skoler viser kun deres egne kandidater. Hvorfor skulle de vise konkurrenter? Vi samler alle specialister: alle dansktalende, alle engelsktalende, alle kinesisktalende, fra enhver skole. I \u00f8jeblikket er der 5\u00a0602 specialister i kataloget. Du v\u00e6lger hvem som helst, ikke kun vores kandidater.<\/p>\n
L\u00e6s mere: hvordan man v\u00e6lger en regressions-terapeut og er regression farligt: sandhed og myter.<\/p>\n
Reinkarnatiopedia er et flersproget leksikon om reinkarnation og fortidige liv. Jeg, Maris Dreshmanis, grundlagde projektet. Leksikonet har 311 sprogsider. Dette inkluderer artikler, en wiki-encyklop\u00e6di over begreber, en vidensgraf og et specialistkatalog. L\u00e6s mere om projektet i artiklen “Hvad er Reinkarnatiopedia?”.<\/p>\n
Projektet er under opbygning. Som et hus, hvor ikke alle vinduer endnu er sat i. Tilmeld dig, s\u00e5 vi kan invitere dig, n\u00e5r vi \u00e5bner nye sektioner. Vi kan kun skrive til dem, der har tilmeldt sig. Tilmeld dig<\/a>.<\/p>\n Ingen har endnu kunnet bevise det videnskabeligt. Men der er tusindvis af dokumenterede tilf\u00e6lde, is\u00e6r sm\u00e5 b\u00f8rns beretninger, som forskere ikke har kunnet forklare med almindelige \u00e5rsager. Det er op til dig at beslutte, hvad du vil tro p\u00e5.<\/p>\n Nogle mennesker husker selv: i dr\u00f8mme, i meditation, p\u00e5 et sted, der f\u00f8les bekendt ved f\u00f8rste blik. Men det er roligere og klarere med en erfaren specialist. Se tegn p\u00e5 minder om fortidige liv og artiklen hvem var jeg i et fortidigt liv \u2013 hvordan finder man ud af det.<\/p>\n Regression er arbejde med hukommelse og f\u00f8lelser. Nogle gange dukker st\u00e6rke f\u00f8lelser op. Derfor er det vigtigt at v\u00e6lge en erfaren specialist og p\u00e5 forh\u00e5nd fort\u00e6lle ham\/hende om din tilstand. L\u00e6s mere: hvad er farligt ved regression.<\/p>\n I daglig tale er det det samme. I filosofi bruges “sj\u00e6levandring” og “metempsykose” nogle gange om sj\u00e6lens overgang ikke kun til et menneske, men ogs\u00e5 til et dyr.<\/p>\n Start med Ian Stevensons b\u00f8ger om b\u00f8rn og med Michael Newtons “Sj\u00e6lenes rejse”. P\u00e5 denne hjemmeside \u2013 med artiklerne om b\u00f8rns minder og om regression.<\/p>\n Skriv “leksikon om reinkarnation” eller navnet “Reinkarnatiopedia” i s\u00f8gefeltet. Endnu bedre, tilf\u00f8j denne side til dine bogm\u00e6rker eller tilmeld dig.<\/p>\nOfte stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/h2>\n
Eksisterer reinkarnation?<\/h3>\n
Kan man huske et fortidigt liv p\u00e5 egen h\u00e5nd?<\/h3>\n
Er regression farligt?<\/h3>\n
Hvad er forskellen p\u00e5 reinkarnation og sj\u00e6levandring?<\/h3>\n
Hvor skal jeg starte med at l\u00e6se om reinkarnation?<\/h3>\n
Hvordan finder jeg dette leksikon igen?<\/h3>\n
L\u00e6s ogs\u00e5<\/h2>\n